Videoen herover er Aarstidernes how-to videoformat “Madbio”, hvor de inspirerer til at lave lækker mad med indholdet fra deres kasser.

Har du videoformat?

Du skal selvfølgelig i gang med at lave video! Men før du griber mobilen og går i gang med at filme, skal du bruge tid på at overveje hvordan din faglighed, dit produkt, din virksomhed eller dit projekt kan omsættes til et eller flere videoformater. Når du laver videoformater, skal du have styr på din fortælling! Det har du når du ved HVAD du vil sige, HVORDAN du vil sige det, HVEM du vil sige det til og HVORDAN du vil nå din målgruppe!

Skab værdi for din målgruppe

Det er præcis det Videokonsulenterne gør lige nu, hvor vi, med en serie af tips og tricks, deler ud af vores faglighed og giver dig   redskaber, der kan skabe værdi for dig eller din virksomhed! De fleste af os er nemlig godt og grundigt reklameblinde, og responderer slet ikke på reklamer når vi møder dem på de sociale medier. De sociale medier handler om at dele og interagere med hinanden. Med det rette videoformat kan du starte en samtale, der skaber værdi for din målgruppe, samtidig med at den sætter fokus på dig, din faglighed eller dit produkt.

Find dit videoformat

Der er mange veje at gå: Du kan inspirere, du kan dele tips og tricks, lave en reportage der giver indsigt, undervise eller underholde. Det væsentlige er du finder en visuel og gerne personlig måde at sætte fokus på dit felt. Jeg har fundet nogle eksempler på videoformater, som er enkle at producere, har et værdifuldt indhold, og som giver virksomheden god opmærksomhed og respons.

Her er tre forskellige bud:

1. Madbio med Aarstiderne

Den første video er en how-to video, hvor man får Aarstidernes opskrift på en wokret serveret som “Madbio”. Aarstiderne har lavet mange opskrifter i samme Madbio-format, som giver visuel inspiration til en grøn livsstil for deres kunder og følgere på Facebook. Opskrifterne ligger samtidig som en visuel kogebog man til enhver tid kan søge i på YouTube.

2. Sustain Dailys tips og tricks

Den næste video er en tips-og-tricks video, fra det bloggernetværket Sustain Daily, som har udviklet et format, hvor kendte personer deler deres mest bæredygtige tip. Det er en simpel og meget velfungerende idé, som giver god værdi for brugerne, samtidig med at både Signe Wenneberg og Sustain Daily får fortalt hvad de står for.

3. Røde Kors rapporter med selfievideo

Den sidste video er en reportage-video fra Røde Kors, som har udviklet et format, hvor deres udsendte nødhjælpsfolk rapporterer fra kriseramte områder. Det er en enkel selfie-video, men indholdet er informativt og giver indblik på en autentisk og troværdighed måde, der skaber opmærksomhed på værdien af Røde Kors nødhjælpsarbejde.

Bloggernetværket Sustain Daily skaber interesse for en bæredygtig livsstil med kendte personers gode råd.

Røde Kors rapporterer fra verdens brændpunkter med selfie-videoer.

Du kan lære at lave mobilvideo på én dag!

Videokonsulenternes videokursus er bygget op med teori og praktiske øvelser, hvor du lærer at forberede dig og skrive manuskript, lave optagelser med din iPhone/iPad, redigere i iMovie. I løbet af dagen får mulighed for at udforske hvilke formater der er relevante for dig og din målgruppe. Ligesom du kommer hjem med de helt rigtige inputs og redskaber til at gribe videoproduktion professionelt an fra start til slut.

Videokonsulenterne afholder 1 dags mobilvideokursus onsdag den 21. februar fra kl. 9-16 i MBK’s kursuslokaler i Pilestræde i København.

Håber vi ses!

Susan